Indlæg tagget: egeløkke

Dybe myr og Norske hus

Kommentarer Kommentarer lukket til Dybe myr og Norske hus
Af , 30. august 2022

I skoven mellem Egeløkke og Blåholtshus ligger en skovsø, som i daglig tale går under navnet “Dybe myr”.
En “myr” er et bornholmsk ord for mose, så det er en dyb mose med vandspejl året rundt, som skal ses i modsætning til “Flade myr” i samme skov, der tørrer ud om sommeren.

Vi tager en tur igennem historien omkring denne sø:

På de ældste kort fremgår den som en del af Vestermarken, som fungerede som fælles udmark for Allinge og Sandvigs bønder. Mosen har formentlig været anvendt som vandingssted, når bønderne tog dyrene med op på Vestermarken for at græsse.

På den tid gik den under navnet “Brogaards Myr”, da der formentlig har været en relation til Brogård.

I 1852 blev Vestermarken udstykket og opdelt i 4 parceller, som blev solgt på offentlig auktion af Allinge-Sandvig Kommune d. 27. juni 1853.

De 4 parceller blev købt af de 3 nærmeste landmænd, og udfaldet blev så ligetil, at det nærmest virkede til at have være fordelt på forhånd.

Parcel nr. 1 gik til Lynghuset, nr. 2 til Egeløkke, mens nr. 3+4 blev købt af Kokkeløkke.

Opdelingen tydeliggøres på dette matrikelkort fra 1853:

Adgangsvejene til de enkelte parceller er indtegnet med gul, mens den røde linje markerer matrikelskel og stengærder. Vejen er ført langs stengærdet i lige linje, da man altid anlagde veje og stier langs med matrikelskel for ikke at skråne over landbrugsjorden. Desuden er vejen ført videre bag om søen for at give adgangvej til både nr. 3 og nr. 4, og videre som adgangsvej til den “bortfæstede løkke”, som i dag er mark, og den resterende del af Vestermarken, hvor der i dag er skov.
Matrikelnumrene for de 4 udstykninger blev hhv. 375a, 375b, 375c og 375d.

Drukneulykken 1853

Blot en måned efter auktionen, 21. juli 1853, skete der en tragisk ulykke i mosen.
Det var formentlig en almindelig varm sommerdag, da den 14 årige Jens Peter Hansen, søn af daværende ejer af Egeløkke, tog en svømmetur i mosen.
Han blev fundet livløs i den bagerste del af mosen, og stod ikke til at redde.
I kirkebogen blev der som anmærkning noteret “Druknet af Vaade ved Svømning i den saakaldte Brogaards Myr i Westermarken”. – Et ulykkestilfælde, hvor ingen havde skyld.
Det satte dog så stort præg på familien, at historien er blevet fortalt igennem generationer, og mosen har ikke siden været brugt til badning.

Udstykning 1910

I 1910 buldrede turismen derudaf på Nordbornholm. Flere landbrugsejendomme i Allinge og Sandvig blev omlagt til hoteller, og der skød tilsvarende hoteller op på højtliggende klippeknolde.
Udsigten solgte billetter, og der var rift om at finde de gode placeringer.

En københavner ved navn Georg Rasmus Nielsen, fik sammen med sin bror, Robert Nielsen, øje på arealet ved Dybe Myr.
Lige nord for søen ligger den højest beliggende klippe i Vestermarken, ca. 87 meter over havet, og der var udsigt!

I dag er der meget skov, men dengang var det helt bart. Vi skal forestille os et landskab, som vi kan se det på Hammerknuden, hvor lyng og enebær hersker mellem de bare klippeknolde.
De kontaktede enken på Egeløkke, som året før havde mistet sin mand, og drev gården sammen med datteren og svigersønnen.

Fra en landmands perspektiv var en klippe og en mose et uproduktivt areal, så der blev indgået en købsaftale på den del af arealet, som alligevel ikke kunne bruges som landbrugsjord. Enken beholdt “Vestre løkke”, vest for søen, og engen øst om søen, da det fortsat skulle benyttes i landbruget.

Købsaftalen blev indgået d. 23. maj 1910, og den nye matrikel fik nummeret 375g.

Norske Hus 1910 – 1946

Brødrene Georg og Robert fik travlt.

Efter købet byggede de en lille træhytte, som de kaldte “Norske Hus”, og allerede d. 1. juli åbnede de for servering.

Første sæson blev en bragende succes.
Bornholms Socialdemokrat bragte en anmeldelse af stedet d. 12. august, som giver os et indblik i forholdene:

Et Par Brødre, Robert og Georg Rasmus Nielsen, har af H. P. Julius Kjøllers Enke, Egeløkke, Allinge, købt et Areal Lyng- og Klippemark ovenfor Kokke- og Egeløkke, helt ude ved Olsker-Grænsen. Paa dette Areal, der er nogle Tønder Land stort og højt beliggende, omkring 270 Fod over Havet, og hvorpaa der er en ikke saa lille ”Myr”, har Brødrene paa det højeste Parti egenhændigt opført et Træhus, som de kalder ”Det norske Hus”. De har selv opført saavel Soklen som selve Huset, som kun bestaar af et Rum, hvis ene Hjørne dog for i Aar ved et Forhæng er afsondret og benyttes til Køkken, da Bygmestrene ikke kunne naa inden Sæsonen at faa opført en paatænkt lille Tilbygning til dette Brug.

Her drives der Kafe og Restauration, og den har allerede nu første Sommer haft forholdsvis god Søgning, saavel af forbipasserende Turister som ogsaa af Byens Folk, ligesom den ogsaa har haft Turister, der boede i Nærheden, paa Kost.

Fra Pladsen udenfor Huset haves en storartet Udsigt udover det lavere beliggende Land og Havet, helt fra Gudhjempynten Horisonten rundt til Vestkysten. De højeste Partier af Hammeren tager ganske vist Horisonten bort, men over de lidt lavere Dele er der fri Udsigt.

Vi tænker, at de driftige Brødre Nielsen til næste Aar udvider Bedriften paa en eller anden original Maade. Begyndelsen er ganske lovende.

“Begyndelsen er ganske lovende” – lød det.

Georg stod som officielt som eneejer, men flyttede til Vejle efter første sæson. Robert fortsatte alene og indgik en lejeaftale, hvor han drev stedet videre mod en betaling på 200kr om året til broderen.
Året efter udvidede han træhytten, så den fik sit særprægede udseende:

Postkort fra perioden 1911-1914 (Kilde: Fyns Frimærke Service)

Med Allinge-Rønne jernbanens åbning i 1913 blev det nemmere for turisterne at komme rundt, og der blev arrangeret eftermiddagsture fra Rønne med gåture til bl.a. Norske hus, og retur igen med aftentoget.

Det var moderne tider.

Her en annonce i Bornholms Tidende blot 4 dage efter jernbanens åbning.

D. 23. juni 1914 noterer Bornholms Tidende, at ”Et Turistkort over det Nordlige Bornholm er bleven udsendt af Hr. Robert Nielsen, ”Norske hus”. Det er et pænt og praktisk kort”.

Fjerde sæson stod for døren, og med det nye kort var der håb om endnu flere besøgende.
Men blot 5 dage efter udsendelsen af turistkortet faldt skuddet i Sarajevo, som varslede indgangen til 1. verdenskrig.

De tyske turister forsvandt og Nordbornholms hoteller og restauranter gik i stå.
Også Norske Hus tabte pusten.

1. Verdenskrig – Norske Hus opgives

I 1916, efter 2 års krig og manglende turister, måtte brødrene Georg og Robert give op.

Norske Hus blev udbudt på auktion d. 27. Marts 1916 med inventar og det hele.

Men auktionen blev ikke som forventet.

Inventaret gik ganske vist som varmt brød og blev solgt, men buddet på huset og grunden nåede kun op på 900kr, hvilket var for lavt for sælgeren.

Efterfølgende forsøgte han sig med avisannoncer d. 3., 4. og 10 maj i Bornholms Socialdemokrat, hvor huset fortsat blev udbudt “billigt til salg”, men uden held.

Først ved endnu en auktion senere på året, d. 4. september 1916, bliver Norske Hus solgt.
Blikkenslager Mathias Christian Funch blev højestbydende med blot 825 kr, hvilket var lavere end både den tidligere auktion og den oprindelige købspris fra Egeløkkes enke.

Skiftende ejere

Blikkenslageren havde dog ikke ejendommen særlig længe, for efter 1. verdenskrigs afslutning sælger han det videre d. 22. september 1919 til “Sagfører With-Petersen af Frederiksberg” for 3.500kr.
En væsentlig prisforøgelse.
Men også Sagføreren sælger den videre, denne gang til “Fuldmægtig Steffen Brix af Hellerup” d. 7. august 1920 for 3.800 kr.
Forventningerne til huset må have været højere end hvad der kunne indfries, for det bliver solgt igen i 1923 til Hjalmar Hjorth-Ipsen for sølle 750kr.

Hjalmar Hjorth-Ipsen og krebseeventyret (1923-1940’erne)

I Nordbornholms Ugeblad d. 20. december 1923 blev der indrykket end notits om salget til Hjalmar Hjorth-Ipsen. Som den antyder, var han interesseret i jagten, mens hans søster, farmaceuten Petra Ipsen, ville hælde Radiumvand på flasker.

I de efterfølgende 20 år blev hytten brugt til fritidsbrug, men i 1943 begynder en debat i Bornholms Tidende om Krebseavl, hvor Hjalmar Hjorth Ipsen bliver fremhævet som en pioner. Han havde nemlig “allerede for Aar tilbage” sat krebs ud i Dybe Myr ved Norske Hus, og ifølge en notits d. 9. oktober 1943, skulle det være lykkedes “særdeles godt”.

2. verdenskrig – Skjulested for britiske piloter

I maj 1944, mens den tyske besættelse stadig var en realitet, nødlandede to engelske piloter på Bornholm, og bankede en morgen på døren til stenhugger Oscar Fälts hus ved Moseløkkevej. De blev taget imod, og Oscar fik arrangeret, at de kunne gemme sig i Norske Hus, så tyskerne ikke fandt dem. Oscar bragte mad og forsyninger mens de var der.

Efter nogle dages ophold, kunne de pinselørdag 1944 tage flugten til Næs, hvor en båd ventede dem, så de kunne komme til Sverige. Efter krigens afslutning modtog Oscar Fält en takkeskrivelse og belønning fra selveste Genereal Eisenhower for sin indsats.
(Kilde: Bornholms Tidende 11. november 1946)

2. verdenskrig – Sovjetiske tropper

Som bekendt blev tyskernes besættelse afløst af Sovjetiske tropper, og blandt det første hold i maj 1945, var der nogle der tog ophold i Norske Hus.
På Egeløkke bemærkede man, at de kom ned fra skoven for at hente æg fra hønsehuset. Fra sovjetisk side var der nul-tolerance overfor tyveri fra lokalbefolkningen, så de kunne have fået det stoppet, men konsekvensen ville have været fatal for de unge og sultne soldater. Og de var forhutlede at se på, blev der fortalt, så på Egeløkke så man igennem fingre med, at de tog nogle æg. De så ud til at trænge til dem.

Men de fremmede magters tilstedeværelse sled hårdt på hytten. Fotograf Kjøller tog dette billede før krigens afslutning, hvor tidens tand allerede før russernes ankomst havde sat sine synlige spor:

Foto før 1945 af Fotograf Kjøller – fra Bornholmskebilleder.dk

De sovjettiske troppers afgang i 1946 var samtidig endestationen for Norske Hus, da den blev efterladt i forfalden tilstand.

Hjalmar Hjorth-Ipsen dør i 1948, og i tiden derefter så ejerne af Egeløkke ikke meget til familien. Der var heller ikke længere en hytte at tage til.

Der blev indgået en mundtlig aftale med arvingerne om at Egeløkke kunne passe sø og skov, som var det deres egen, ligesom de kunne bruge arealet til jagt i forlængelse af deres egen jord.

Torn og krat overtog, og i 1960’erne var der intet af træværket tilbage. Kun den murede skorsten stod tilbage som en ensom søjle. Efterhånden groede buske og træer sig større omkring fundamentet, så selv skorstenen måtte give op, og lagde sig som murbrokker i fundamentets dyb. I 1990’erne husker jeg, at man skulle igennem en stor fyrrebusk, for at se de sidste rester af fundamentet, der nu var helt opslugt af skoven.

Søen blev indhyldet i en naturlig fremkommen blandet løvskov.

I 2002 blev store dele af skoven omkring søen ryddet, og fundamentet kom til syne.
Højderyggen var nu igen næsten lige så bar for vækster, som tilbage i 1910.

Egne billeder fra april 2002

Senere, efter mere end 40 år som bart fundament, blev der bygget en ny træhytte på stedet.