Mandag d. 10. juni 2024 besluttede Natur-, Miljø- og Planudvalget, Bornholms Regionskommune, at godkende en indstilling til, at det historiske områdenavn “Aamindet” ved Kampeløkke å kunne genopstå som vejnavn. Se indstillingen til udvalget her

Som en del af indstillingen havde jeg leveret en historisk gennemgang af områdets anvendelse som alfarvej og festplads:

Læs Aamindet – Fra gammel alfarvej til Allinges festplads
– Her kan du bl.a. læse om Bager Grønbechs skovgilder, om skyttefester og kampen for eller imod alkohol i forsamlinger.

Til “Bytrommen”, som er medlemsblad for Allinge-Sandvig Byforening, skrev jeg en artikel om Carlsberg-elefanterne, der er udhugget af granit fra Moseløkken stenbrud.
Bladet og artiklen kan læses her: Elefanterne fra Moseløkken

I skoven mellem Egeløkke og Blåholtshus ligger en skovsø, som i daglig tale går under navnet “Dybe myr”.
En “myr” er et bornholmsk ord for mose, så det er en dyb mose med vandspejl året rundt, som skal ses i modsætning til “Flade myr” i samme skov, der tørrer ud om sommeren.

Vi tager en tur igennem historien omkring denne sø:

På de ældste kort fremgår den som en del af Vestermarken, som fungerede som fælles udmark for Allinge og Sandvigs bønder. Mosen har formentlig været anvendt som vandingssted, når bønderne tog dyrene med op på Vestermarken for at græsse.

Opdelingen tydeliggøres på dette matrikelkort fra 1853:

Adgangsvejene til de enkelte parceller er indtegnet med gul, mens den røde linje markerer matrikelskel og stengærder. Vejen er ført langs stengærdet i lige linje, da man altid anlagde veje og stier langs med matrikelskel for ikke at skråne over landbrugsjorden. Desuden er vejen ført videre bag om søen for at give adgangvej til både nr. 3 og nr. 4, og videre som adgangsvej til den “bortfæstede løkke”, som i dag er mark, og den resterende del af Vestermarken, hvor der i dag er skov.
Matrikelnumrene for de 4 udstykninger blev hhv. 375a, 375b, 375c og 375d.

Drukneulykken 1853

Blot en måned efter auktionen, 21. juli 1853, skete der en tragisk ulykke i mosen.
Det var formentlig en almindelig varm sommerdag, da den 14 årige Jens Peter Hansen, søn af daværende ejer af Egeløkke, tog en svømmetur i mosen.
Han blev fundet livløs i den bagerste del af mosen, og stod ikke til at redde.
I kirkebogen blev der som anmærkning noteret “Druknet af Vaade ved Svømning i den saakaldte Brogaards Myr i Westermarken”. – Et ulykkestilfælde, hvor ingen havde skyld.
Det satte dog så stort præg på familien, at historien er blevet fortalt igennem generationer, og mosen har ikke siden været brugt til badning.

Udstykning 1910

I 1910 buldrede turismen derudaf på Nordbornholm. Flere landbrugsejendomme i Allinge og Sandvig blev omlagt til hoteller, og der skød tilsvarende hoteller op på højtliggende klippeknolde.
Udsigten solgte billetter, og der var rift om at finde de gode placeringer.

En københavner ved navn Georg Rasmus Nielsen, fik sammen med sin bror, Robert Nielsen, øje på arealet ved Dybe Myr.
Lige nord for søen ligger den højest beliggende klippe i Vestermarken, ca. 87 meter over havet, og der var udsigt!

I dag er der meget skov, men dengang var det helt bart. Vi skal forestille os et landskab, som vi kan se det på Hammerknuden, hvor lyng og enebær hersker mellem de bare klippeknolde.
De kontaktede enken på Egeløkke, som året før havde mistet sin mand, og drev gården sammen med datteren og svigersønnen.

Fra en landmands perspektiv var en klippe og en mose et uproduktivt areal, så der blev indgået en købsaftale på den del af arealet, som alligevel ikke kunne bruges som landbrugsjord. Enken beholdt “Vestre løkke”, vest for søen, og engen øst om søen, da det fortsat skulle benyttes i landbruget.

Købsaftalen blev indgået d. 23. maj 1910, og den nye matrikel fik nummeret 375g.

Norske Hus 1910 – 1946

Brødrene Georg og Robert fik travlt.

Første sæson blev en bragende succes.
Bornholms Socialdemokrat bragte en anmeldelse af stedet d. 12. august, som giver os et indblik i forholdene:

“Begyndelsen er ganske lovende” – lød det.

Georg stod som officielt som eneejer, men flyttede til Vejle efter første sæson. Robert fortsatte alene og indgik en lejeaftale, hvor han drev stedet videre mod en betaling på 200kr om året til broderen.
Året efter udvidede han træhytten, så den fik sit særprægede udseende:

D. 23. juni 1914 noterer Bornholms Tidende, at ”Et Turistkort over det Nordlige Bornholm er bleven udsendt af Hr. Robert Nielsen, ”Norske hus”. Det er et pænt og praktisk kort”.

Fjerde sæson stod for døren, og med det nye kort var der håb om endnu flere besøgende.
Men blot 5 dage efter udsendelsen af turistkortet faldt skuddet i Sarajevo, som varslede indgangen til 1. verdenskrig.

De tyske turister forsvandt og Nordbornholms hoteller og restauranter gik i stå.
Også Norske Hus tabte pusten.

1. Verdenskrig – Norske Hus opgives

I 1916, efter 2 års krig og manglende turister, måtte brødrene Georg og Robert give op.

Først ved endnu en auktion senere på året, d. 4. september 1916, bliver Norske Hus solgt.
Blikkenslager Mathias Christian Funch blev højestbydende med blot 825 kr, hvilket var lavere end både den tidligere auktion og den oprindelige købspris fra Egeløkkes enke.

Skiftende ejere

Blikkenslageren havde dog ikke ejendommen særlig længe, for efter 1. verdenskrigs afslutning sælger han det videre d. 22. september 1919 til “Sagfører With-Petersen af Frederiksberg” for 3.500kr.
En væsentlig prisforøgelse.
Men også Sagføreren sælger den videre, denne gang til “Fuldmægtig Steffen Brix af Hellerup” d. 7. august 1920 for 3.800 kr.
Forventningerne til huset må have været højere end hvad der kunne indfries, for det bliver solgt igen i 1923 til Hjalmar Hjorth-Ipsen for sølle 750kr.

Hjalmar Hjorth-Ipsen og krebseeventyret (1923-1940’erne)

2. verdenskrig – Skjulested for britiske piloter

I maj 1944, mens den tyske besættelse stadig var en realitet, nødlandede to engelske piloter på Bornholm, og bankede en morgen på døren til stenhugger Oscar Fälts hus ved Moseløkkevej. De blev taget imod, og Oscar fik arrangeret, at de kunne gemme sig i Norske Hus, så tyskerne ikke fandt dem. Oscar bragte mad og forsyninger mens de var der.

Efter nogle dages ophold, kunne de pinselørdag 1944 tage flugten til Næs, hvor en båd ventede dem, så de kunne komme til Sverige. Efter krigens afslutning modtog Oscar Fält en takkeskrivelse og belønning fra selveste Genereal Eisenhower for sin indsats.
(Kilde: Bornholms Tidende 11. november 1946)

2. verdenskrig – Sovjetiske tropper

Som bekendt blev tyskernes besættelse afløst af Sovjetiske tropper, og blandt det første hold i maj 1945, var der nogle der tog ophold i Norske Hus.
På Egeløkke bemærkede man, at de kom ned fra skoven for at hente æg fra hønsehuset. Fra sovjetisk side var der nul-tolerance overfor tyveri fra lokalbefolkningen, så de kunne have fået det stoppet, men konsekvensen ville have været fatal for de unge og sultne soldater. Og de var forhutlede at se på, blev der fortalt, så på Egeløkke så man igennem fingre med, at de tog nogle æg. De så ud til at trænge til dem.

Men de fremmede magters tilstedeværelse sled hårdt på hytten. Fotograf Kjøller tog dette billede før krigens afslutning, hvor tidens tand allerede før russernes ankomst havde sat sine synlige spor:

De sovjettiske troppers afgang i 1946 var samtidig endestationen for Norske Hus, da den blev efterladt i forfalden tilstand.

Hjalmar Hjorth-Ipsen dør i 1948, og i tiden derefter så ejerne af Egeløkke ikke meget til familien. Der var heller ikke længere en hytte at tage til.

Der blev indgået en mundtlig aftale med arvingerne om at Egeløkke kunne passe sø og skov, som var det deres egen, ligesom de kunne bruge arealet til jagt i forlængelse af deres egen jord.

Torn og krat overtog, og i 1960’erne var der intet af træværket tilbage. Kun den murede skorsten stod tilbage som en ensom søjle. Efterhånden groede buske og træer sig større omkring fundamentet, så selv skorstenen måtte give op, og lagde sig som murbrokker i fundamentets dyb. I 1990’erne husker jeg, at man skulle igennem en stor fyrrebusk, for at se de sidste rester af fundamentet, der nu var helt opslugt af skoven.

Søen blev indhyldet i en naturlig fremkommen blandet løvskov.

I 2002 blev store dele af skoven omkring søen ryddet, og fundamentet kom til syne.
Højderyggen var nu igen næsten lige så bar for vækster, som tilbage i 1910.

Senere, efter mere end 40 år som bart fundament, blev der bygget en ny træhytte på stedet.

I Kokkeløkkes skov findes en jordlod, som i en periode blev kaldt “Smedens Lyng”. Det er dér, hvor der i dag er plantet juletræer.

Smeden var Peter Pedersen, født 1854 i Klemensker, men kommer til Allinge og er delvist landmand og delvist smed i Søndergade. I 1880 deler han ejendommen i to, sælger Søndergade 4 og beholder Søndergade 6.

I 1888 køber han Kokkeløkke af Carl Hansinius Kofoed, som havde arvet den af sin far 6 år tidligere.
Peter Pedersen drev både Kokkeløkke og gården i byen i et par år indtil han i 1891 sælger Kokkeløkke videre til Niels Laursen Glud. Han beholder dog de to matrikler af Vestermarken, hvor der i dag er skov, men som i 1891 var lynglodder blandt klippeknolde uden særlig meget bevoksning. Vi skal forestille os et landskab, som vi kan se det på Hammerknuden, hvor lyng, enebær og klipper hersker.

Mens Kokkeløkkes nye ejere driver gården, har Peter Pedersen sin gård i byen, mens han driver dyrene til lynglodden.

Første gang vi ser det på skrift er i en avisannonce 5. oktober 1909:

Hvem de end havde udlejet jagten til, så ønskede “den jagtberettigede” at have det for sig selv.

I området er der spor efter flere små stenbrud, så muligvis har smeden udlejet dele af klippepartierne til stenhuggere, ligesom han kan have forsynet dem med værktøj fra sin smedje i byen.

På de lave målebordsblade fra 1930 kan man se at der er indtegnet en lille bygning:

Hans søn, Alfred Petersen, blev en af Allinges fotografer.

Ladebygningen blev i årene derefter fortsat brugt som opbevaringslade, men i dag er der kun resterne af fodmuren og gavlen tilbage, der lige som teglene ligger hvor de er sunket sammen.

Stednavne er med til at fortælle en historie, og her vil jeg samle en oversigt over udvalgte matrikelnumre fra Allinge-Sandvig Markjorder. Listen bliver udbygget løbende.

Kortmaterialet kan ses her: Bornholms Matrikelkort Original 1 opmålt fra 1784-1818

En del af stednavnene er med i bogen Bornholms Stednavne, hvor der ofte kan findes yderligere oplysninger.

Matrikelnummer			Stednavn	Information
49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56			Simonsløkke	Opkaldt efter en tidligere ejer
57a, 60, 61, 63			Caibjerg / Kajbjerg	Navngivet efter fuglen Allike, som på bornholmsk hedder en “Caia”. Den villavej der hedder Kajbjergvej, er navngivet efter Kajbjerg, men ligger et stykke derfra.
57b			Bækager
58a			Fodstiengen	Fugtig eng med fodsti til Allinge
58b, 59			Halvnedeskoven	Af ordet “halvdel”, dvs. en skov der blev delt mellem flere.
62			Koppehullet
64			Snedkerager
65			Kokkeløkkeengen	Eng der tilhørte Kokkeløkke.
66, 67, 68			Byggehøjsjorden
69, 74, 79			Byggehøj	Fredet gravhøj
70, 71, 72, 73, 75a			Byggersløkke	Jordløkke i forbindelse med gravhøjen.
75b, 75c, 94, 101			Assereng	Navngivet efter en tidligere ejer “Asser”. Den villavej der hedder Assereng, er navngivet efter dette stednavn, men ligger et stykke derfra.
76, 77, 78, 80, 85			Kokkeløkkeageren	Agerjord tilhørende Kokkeløkke
81, 87b, 90a, 92			Folledalen	Formentlig navngivet efter hestenes føl, da Hestenshøj ligger lige ved siden af.
82, 87a, 89			Egesløkken	Stednavn efter Egebevoksning.
83a			Husestælsengen	Der har formentlig ligget en bebyggelse her, som er blevet forladt, hvilket på bornholmsk hedder en “stæl”.
84			Kokkeløkken	Formentlig navngivet efter en tidligere ejer ved navn “Koch”. Optræder som fællesbetegnelse for det område der afgrænses af Byggehøj, Moseløkken, Egeløkke og åen.
86			Kokkeløkkestykket
88, 90b, 91, 93, 95, 96, 97			Hestenshøj	Har tidligere indeholdt en gravhøj med en stensat grav.
98			Kirkejord	Har tilhørt kirken så længe tilbage jeg kan finde skriftlige kilder. Hvornår og hvorfor er fortsat en gåde, men der blev indgået lejekontrakter om dyrkning, og også i dag bliver jorden forpagtet ud, med betaling til Allinge Kirke.
99, 100			Aaen / Aamindet
371 + 372			Arvefæstelod	Arvefæste tildelt Jørgen Pedersen Hammer 1859
375a, 375b, 375c, 375d			Vestermarken	4 udstykninger af Vestermarken, efter auktion i 1853.