Aamindet – Historisk områdenavn genopstår som vejnavn

Kommentarer Kommentarer lukket til Aamindet – Historisk områdenavn genopstår som vejnavn
Af , 11. juni 2024

Mandag d. 10. juni 2024 besluttede Natur-, Miljø- og Planudvalget, Bornholms Regionskommune, at godkende en indstilling til, at det historiske områdenavn “Aamindet” ved Kampeløkke å kunne genopstå som vejnavn. Se indstillingen til udvalget her

Som en del af indstillingen havde jeg leveret en historisk gennemgang af områdets anvendelse som alfarvej og festplads:

Læs Aamindet – Fra gammel alfarvej til Allinges festplads
– Her kan du bl.a. læse om Bager Grønbechs skovgilder, om skyttefester og kampen for eller imod alkohol i forsamlinger.

Elefanterne fra Moseløkken

Kommentarer Kommentarer lukket til Elefanterne fra Moseløkken
Af , 11. juni 2024

Til “Bytrommen”, som er medlemsblad for Allinge-Sandvig Byforening, skrev jeg en artikel om Carlsberg-elefanterne, der er udhugget af granit fra Moseløkken stenbrud.
Bladet og artiklen kan læses her: Elefanterne fra Moseløkken

Krakgård i Rutsker

Kommentarer Kommentarer lukket til Krakgård i Rutsker
Af , 20. august 2022

11. Slg. Krakgård i Rutsker sogn

Så vidt vi ved, boede der følgende personer på Krakgård:

Jep Hansen (Før 1598)
Rasmus Nielsen (Før 1598)
Mogens Rasmussen (Før 1617)
Peder Jørgensen (1648)
Laurids Monsen (1667)
Mons Lauridsen (Før 1688)
Morten Sørensen (1699)
Anders Larsen (1719)
Lars Andersen Krach (1739-10-03)
Anders Larsen Krach (1782-08-05)

Hans Pedersen (1802-02-01)
Peder Nielsen (1811-04-23)
Hans Kofod Dam (1818-11-24)
Wevst Jørgensen (1833-12-14)
Bendt Jørgensen (1834-01-01)
Lars Jensen (1835-03-15)
Jens Kofoed Jensen (1836-01-27)
Peder Kofod (1856-02-02)
Hans Jørgen Kofod (1868-09-12)
Johannes Kornelius Kofod (1898-08-29)
Jørgen Thorlund Pedersen Haahr (1904-11-30)
Anders Larsen (1682 – 1742) er født på nabogården Tuleborg, men bliver kongsfæster på Krakgård i 1719, og så vidt vides tager han navn efter gården eller området. Da han dør i en ulykke i 1742, kun 60 år gammel, er “Krak”-navnet tilføjet. Tuleborg solgte han til en anden Anders Larsen, så det er oplagt at tænke, at han kunne være blevet kaldt “Anders Larsen fra Krakken” i modsætning til Anders Larsen fra Tuleborg, og på den måde taget det til sig.

Lars Andersen Krak (1713-1785) frikøber Krakgård i 1744, hvor Kong Christian 6. holder auktion over en stor del af kronens gods på Bornholm.

Anders Larsen Krak (1747 – 1811) driver gården videre indtil han sælger den i 1802. Han og hustruen flyttede derefter til 29 slg. Vestre Rosendalegaard.

Kilde: Gårddatabasen hos Danske Slægtsforskere

Krakgård som den så ud i 1903:

(Kilde: “Livet i Sognet”, Arne Ipsen m.fl., Bornholmerens Forlag 1986).

På grund af pesten i 1618 og 1654 lå gården delvis øde og ubeboet hen som så mange andre gårde på den tid. Ligeledes ligger gården øde i 1691.

Gården brændte to gange, sidst d. 13. nov 1904 hvor den nedbrænder totalt.
Den blev aldrig genopbygget, men jorden blev lagt under 12. slg. Hullegård, der idag ligger på den anden side af landevejen.
I år 1905 blev der bygget et missionshus få hundrede meter derfra. Det fik navnet “Krakgårdsminde” og tilhørte Evangelisk Luthersk Missionsforening.
Idag bliver det brugt til alm beboelse.

Slægtsnavnet Krak

Kommentarer Kommentarer lukket til Slægtsnavnet Krak
Af , 19. august 2022

Navnet “Krak” er efterhånden blevet synonym med Kraks Kort og Kraks Forlag.

Om der er en sammenhæng til slægtsnavnet “Krak”?
Det kunne jo godt tænkes 😉

I Rutsker sogn ligger der også et område der kaldes “Krakken”:

En “Krak” er et bornholmsk udtryk for et areal, der i Højlyngstiden var dækket af mindre skove eller krat, som de løstgående dyr af en eller anden årsag ikke havde fået bidt ned. Rundt omkring på Bornholm findes stadig områder, der bærer navnet “Krakken”.
– En Krak er altså et område med budskads, krat og krogede småtræer.


I bogen “Livet i Sognet” af Arne Ipsen m.fl., Bornholmerens Forlag 1986, står der følgende beskrevet:

“I sognets nordlige del, kort før vejen ned mod fiskerlejet Vang, er bilen lige ved at fare forbi et sært lille samfund øst for kystlandevejen. Blikket fanges dog af et bindingsværkshus med tilhørende rejsestald, den øvrige bebyggelse bemærkes ikke rigtigt, men hvis vi bakker og kører op ad Krakvej, snor vi os gennem et lille samfund med 10-15 huse, som er spredt mellem hegn og træer, der ofte skærmer bygningerne. Stedet hedder Krakken.”

Området afgrænses af Krakvej og Nørrekrak, og det beskrevne hus var i sin tid et missionshus for Evangelisk Luthersk Missionsforening. Det blev bygget i 1905 og fik det sælsomme navn: “Krakgaardsminde”.

Som navnet antyder, har der ligget en “Krakgård” få hundrede meter derfra.
Gården nedbrændte i november måned året før og blev aldrig genopbygget.

Læs mere om Krakgård her…

Navnet “Krak” har også en anden betydning: De krogede grene man kunne finde på træerne i en krak, kunne også bruges til at lave gaffelgrene med. Vi kender formen fra en slangebøsse.

Når sildene skulle steges over ildstedet var denne gaffelgren (kaldet “en Krak”) et praktisk redskab. Denne metode kaldtes “at krakke sild”, og senere blev der lavet deciderede krakkejern som sildene kunne steges på. Det kan f.eks. ses på Melstedgårds landbrugsmuseum udenfor Gudhjem.

Idag kan man være heldig at finde de krakkede sild rundt om i sommerlandet, bl.a. ved sildefesten i Hasle.

Men hvor er sammenhængen mellem stednavnet og slægtsnavnet?

I 1719 bliver Anders Larsen kongsfæster på den føromtalte Krakgård i Rutsker. Han tager angiveligt navn efter gården, idet han ved sit bryllup i 1703 kun benævnes “Anders Larsen”, mens han ved sin død i 1742 kaldes “Anders Larsen Krak”.

Umiddelbart ser det ud til, at oprindelsen af slægtsnavnet “Krak” dermed skal dateres 1700-tallet og til Krakgård, hvor Anders Larsen Krak var fæstebonde.

Læs også om Kraks forlag og hvordan den del af historien hænger sammen.