Krak-navnet

Slægtsnavnet “Krak”

Navnet “Krak” er efterhånden blevet synonym med Kraks Kort fra Kraks Forlag. Om der er en sammenhæng til slægtsnavnet “Krak”? Det kunne jo godt tænkes…

Vi skal til Bornholm for at opklare navnets oprindelse. En “Krak” er et bornholmsk udtryk for et areal, der i Højlyngstiden var dækket af mindre skove eller krat, som de løstgående dyr af en eller anden årsag ikke havde fået bidt ned. Rundt omkring på Bornholm findes stadig områder, der bærer navnet “Krakken”.
- En Krak er altså et område med budskads, krat og krogede småtræer.

I Rutsker sogn ligger der også et område der kaldes “Krakken”. I bogen “Livet i Sognet” af Arne Ipsen m.fl., Bornholmerens Forlag 1986, står der følgende beskrevet:

“I sognets nordlige del, kort før vejen ned mod fiskerlejet Vang, er bilen lige ved at fare forbi et sært lille samfund øst for kystlandevejen. Blikket fanges dog af et bindingsværkshus med tilhørende rejsestald, den øvrige bebyggelse bemærkes ikke rigtigt, men hvis vi bakker og kører op ad Krakvej, snor vi os gennem et lille samfund med 10-15 huse, som er spredt mellem hegn og træer, der ofte skærmer bygningerne. Stedet hedder Krakken.”

Området afgrænses af Krakvej og Nørrekrak, og det beskrevne hus var i sin tid et missionshus for Evangelisk Luthersk Missionsforening. Det blev bygget i 1905 og fik det sælsomme navn: “Krakgaardsminde”. Som navnet antyder, har der ligget en “Krakgård” få hundrede meter derfra. Gården nedbrændte i november måned året før og blev aldrig genopbygget.


Vis stort kort

Læs mere om Krakgård her…

Navnet “Krak” har også en anden betydning: 
De krogede grene man kunne finde på træerne i en krak, kunne også bruges til at lave gaffelgrene med. (Vi kender formen fra en slangebøsse).
Når sildene skulle steges over ildstedet var denne gaffelgren (kaldet “en Krak”) et praktisk redskab. Denne metode kaldtes “at krakke sild”. Senere blev der lavet deciderede krakkejern som sildene kunne steges på. Det kan f.eks. ses på Melstedgårds landbrugsmuseum udenfor Gudhjem. Idag kan man være heldig at finde de krakkede sild rundt om i sommerlandet, bl.a. ved sildefesten i Hasle.

Men hvor er sammenhængen mellem stednavnet og slægtsnavnet?
I 1719 bliver Anders Larsen kongsfæste på den føromtalte Krakgård i Rutsker. Han tager angiveligt navn efter gården, idet han ved sit bryllup i 1703 kun benævnes “Anders Larsen”, mens han ved sin død i 1742 kaldes “Anders Larsen Krak”.

Umiddelbart ser det ud til, at oprindelsen af slægtsnavnet “Krak” dermed skal dateres 1700-tallet og til Krakgård, hvor Anders Larsen Krak var fæstebonde.

 

Læs også om Kraks forlag og hvordan den del af historien hænger sammen.